Vigtige informationer om rejser fra Hamborg lufthavn
Her har vi samlet forskellige oplysninger, der er vigtigt at vide før du rejser fra Hamborg Lufthavn.
Er der information, du ikke finder her, så kontakt os endelig – vi er her for at hjælpe dig!
Ring til os på telefon +49 461 9401540 mellem 10-18 på hverdage, mandag – fredag.
eller skriv til Gina på gina@flyrejser.de
Rejsebetingelser ved rejser fra Tyskland
Vilkår for afbestilling
I Tyskland har I aldrig gratis fortrydelsesret på rejser.
En bestilling er bindende for jer fra det sekund I foretager bestillingen pr. mail, telefon, online eller på kontoret (og altså ikke som i Danmark, hvor bestillingen først er bindende, når depositum er betalt).
I kan kun opsige aftalen mod betaling af et afbestillingsgebyr. Gebyret ligger på min. 25-40 % indtil 4 uger inden afrejse, og afhænger af rejseselskabet.
Gebyret stiger hen ad vejen, jo færre dage der er indtil afrejsen.
Det gælder f.eks rejseselskaberne Alltours, Schauinsland, DER Touristik, Jahn, ITS, TUI, FTI Touristik
Dynamiske rejseselskaber som f.eks. FERIEN, XTUI, XALL, Byebye, XSLR har 80 – 100 % afbestillingsgebyr straks efter en bestilling.
Kontroller din rejsebekræftelse straks efter bestilling
Efter I har modtaget rejsebekræftelsen har I pligt til at kontrollere at følgende er korrekt:
* alle navne, også deres stavemåde
* rejsedato og rejsemål
* hotelopholdet med værelsestype og forplejning
Opdager I fejl, skal I straks – dvs. samme dag – melde tilbage til os (Reisebüro Weiche), inden der kommer ændringsgebyr på (skriv til gina@flyrejser.de).
Rejsegaranti
Pakkerejser (fly plus hotel) købt fra et tysk rejseselskab er dækket af en rejsegarantifond.
I modtager sammen med fakturaen et ”Sicherungsschein” (sikkerhedsbevis), som sikrer jer pengene retur, hvis rejseselskabet går konkurs, og at I får dækket nødvendige omkostninger til hjemtransport, hvis I allerede er på ferie.
OBS: Rejsegarantien gælder kun for pakkerejser, hvor hotel er inkluderet – ikke for flybilletter alene.
Husk gyldigt og korrekt pas
Jeres pas skal være gyldigt (ikke udløbet ved hjemkomst), og for- og efternavne i passene skal stemme overens med navnene på bestillingen.
At mellemnavne (inden for Europa) ikke er med eller ikke er stavet helt korrekt på rejsebekræftelsen gør dog ikke noget.
Hvis I rejser til lande uden for EU skal I være opmærksomme på, at passet ofte skal være gyldigt i 3-6 måneder efter hjemkomst.
I køber rejsen direkte af det tyske rejseselskab
Vi er et rejsebureau, der formidler rejser for de tyske rejseselskaber. Dvs. at bestillingen (den juridiske aftale) bliver indgået direkte mellem jer og det tyske rejseselskab.
Reglerne for de enkelte rejseselskaber finder du under ”AGB” hos de forskellige tyske rejseudbydere. (AGB står for ”Allgemeine Geschäftsbedingungen” – almindelige forretningsbetingelser).
Sker der små eller store fejl, eller lever rejsen ikke op til dine forventninger, så kontakt venligst rejselederen på rejsemålet, så der er mulighed for at forsøge at udbedre dette.
Betalingsbetingelser hos tyske rejseselskaber
Disse betalingsbetingelser gælder hos de fleste rejseselskaber i Tyskland:
- Fakturaen kommer med posten eller pr. mail (direkte fra rejseselskabet)
- Depositum ligger på 25 % af den samlede pris for rejsen
- Restbeløbet skal være betalt senest 4 uger inden afrejse
- Der er mulighed for bankoverførsel eller betaling med kreditkort uden gebyr
Vær opmærksom på, at jeres bestilling er bindende allerede fra I har trykket på ”Bestil”, og ikke først når depositum er betalt.
Parkering nær Hamborg Lufthavn
Husk at booke parkeringsplads i god tid, inden I rejser fra Hamborg Lufthavn.
I forbindelse med en rejsebestilling hjælper vi gerne med at reservere en parkeringsplads i et p-hus tæt på lufthavnen.
P-huset ligger ca 1 km fra lufthavnen, og der er gratis shuttlebusser til terminalen.
Pris for parkering her starter fra 50 Euro pr. bil pr. uge.
Reklamationer skal gives til rejseguiden eller rejseselskabet
Er der små eller store ting, du ikke er tilfreds med under din ferie, er det vigtigt, at du meddeler det til rejseguiden, mens I stadig er på rejsemålet.
Ellers risikerer du at miste retten til eventuel erstatning.
Det bedste og nemmeste for jer vil være, at der findes en løsning mens I er på ferie, så der ikke bliver brug for at sætte en klageproces i gang.
Rejseguiden vil forsøge at få løst problemet hurtigst muligt; hvis det ikke kan lade sig gøre at få løst problemet på stedet, kan du efter hjemkomst skrive en reklamation (klage) direkte til rejseselskabet.
Reklamationen skal sendes til rejseselskabet senest 4 uger efter hjemkomst.
Klagen skal skrives på tysk eller engelsk og sendes direkte til rejseselskabet (f.eks Neckermann, Alltours, Schauinsland, ITS, Jahn).
Det er desværre et krav, at klagen skal komme direkte fra dig selv som kunde; den kan ikke formidles igennem os. Vi hjælper dog meget gerne med at sende klagen videre til rette sted, og evt. også med at få oversat din klage fra dansk til tysk.
Ring til os på telefon +49 461 9401540 mellem 10-18 på hverdage, mandag – fredag eller skriv til Gina på gina@flyrejser.de, hvis du har brug for hjælp til en klage over et problem på din rejse.